Uanset, hvor i verden Daloon henter sine råvarer, er råvareindkøbet nøje specificeret med hensyn til fødevaresikkerhed og produktkvalitet. Kun godkendte leverandører får lov til at levere råvarer til Daloon. Daloon ønsker i videst muligt omfang at standardisere de anvendte råvarer, så de kan anvendes på alle Daloons fabrikker. Derfor ønsker Daloon primært at indgå samarbejde med underleverandører, der har kapacitet til at levere hele Daloons forbrug af de enkelte produkter.
Den kontinuerlige videreudvikling af produktporteføljen sker gennem et løbende produktudviklingsprogram, hvor det er et krav, at Daloons leverandører er indstillet på at deltage aktivt. Produktudviklingsaktiviteterne er i mange sammenhænge kendetegnet ved langvarige forløb, og derfor er det en nødvendighed, at Daloon får etableret et langvarigt samarbejde med leverandører. Leverandørernes evne og vilje til at deltage i Daloons udviklingsprioriteter bliver vægtet højt.